Smerter i underlivet

Klienthistorie

En kvinde først i 30-erne henvendte sig til mig på grund af smerter i underlivet. Det var voldsomme smerter, som gav hende en stikkende fornemmelse i underlivet. Smerterne kom, når hun skulle løfte og bære, så det gav problemer på arbejdspladsen, men også derhjemme, når hun ville løfte sit mindste barn op. Desuden var der smerter i forbindelse med samlivet. Smerterne var startet for syv år siden, og hun var i den forbindelse blevet indlagt på sygehuset, og man havde konstateret sammenvoksninger i underlivet.

Hun ville gerne være fri for smerter, så hun igen kunne have det godt i sit underliv. Der var 100% følelsesmæssig stress i forbindelse med dette, så der var nok at tage fat på. De følelser, der skulle arbejdes med var : at føle sig forladt over det at være i eet med. Hun følte sig indimellem meget forladt, meget alene med sit problem, fordi der ikke kunne gøres noget ud over smertestillende midler, og det havde hun fået nok af. Hun var ikke på sin helbredelseslinje, så det var første afbalancering. Der skulle arbejdes med smerteadfærd/sundhedsadfærd, et tema, som gav meget mening for hende, idet hun følte sig fastlåst i sit smertemønster. Der skulle også arbejdes med nogle muskelkredsløb, hvor hun fik løsnet for nogle muskler i bækkenpartiet, og herefter var der ikke mere stress i nutid. Der blev givet tilladelse til at gå tilbage i tid, og der var stress tilbage på alderstrinnet 20 år. Det blev også afbalanceret.

Da hun kom næste gang, havde hun ikke haft ondt i underlivet, og det var en helt ny situation. Hun havde haft smerter i forbindelse med menstruationen, som også havde været meget kraftig, og hun havde endvidere svedt kraftigt. Vi talte om, at det kunne være en form for udrensning. Hendes stressprocent var halveret, og de andre procenter for gamle kropsvaner og misopfattelser var faldet ganske gevaldigt. Der blev nu arbejdet videre med forskellige kirtler, med et muskelkredsløb, hvor der blev løsnet for nogle andre muskler i bækkenpartiet, og til sidst skulle hendes nyremeridian styrkes. Denne gang skulle der arbejdes på alderstrinnet 24 år, hvor der også var en hel del stress, der skulle fjernes.

Tredje gang var der næsten ikke stress tilbage. Hun havde haft det så godt, ingen svedeture, ingen smerter , ingen kraftig menstruation, og samlivet var kommet i gang igen. Denne gang arbejdede vi videre med hendes hormonbalance, hypofyseforlappen og det specifikke hormon progesteron. Til sidst skulle der arbejdes med galdeblæremeridianen.

Hun fik en konkylieessens med hjem. Den handlede om, at hun skulle genfinde troen og sikkerheden på sig selv og ikke presse sig selv længere, end hun havde kræfter til.

Der gik nu tre måneder, og så kom hun igen. Der var ikke længere stress på det gamle mål, og hun havde haft det rigtig godt. Hun havde været rigtig glad for dråberne, som havde været meget effektive og virkelig bragt hende et skridt videre. Hun havde blandt andet erfaret, at dårlig samvittighed også kunne føre til smerter, men nu var hun bevidst om det og kunne tackle situationen på en ny og mere konstruktiv måde.

Tilbage til oversigten