Klienthistorie
Denne pige på 11 år havde det ikke særlig godt, da hun kom første gang. Hun havde haft og havde stadig en masse problemer i skolen. Hun havde skiftet klasse, men følte sig alligevel ikke tilpas, der var stadig problemer med de andre piger og én bestemt lærer, som hun ikke havde det særlig godt med. Hun var faktisk bange for denne lærer.
Hun havde også vejrtrækningsproblemer. Hun var blevet testet, og havde fået den besked, at hun ikke kunne tåle pollen, skimmelsvamp og røg. Hun havde fået astma og tog dagligt medicin, og hun var påvirket af, at hun ikke kunne trække vejret så godt. Hun var også meget træt og kunne sove for et godt ord.
Da hun blev testet første gang, faldt hun også i søvn, inden der var gået ret lang tid. Hun var helt udmattet. Hendes mål var : Jeg tror på mig selv, og jeg trækker vejret frit.. Det var et stressende mål, og hun skulle først op på sin helbredelseslinje. Der var behov for at arbejde med hendes nyremeridian, hendes thymuskirtel og en ubalance i fordøjelsessystemet. Hun fik en essens med hjem, som skulle styrke hendes tro på sig selv, bringe glæden tilbage og fjerne angst fra solar plexus-området.
Efter en måned kom hun igen. Hun følte, at det gik bedre. Hun var begyndt at være med til idræt igen, og det gik bedre med at trække vejret. Hun var faktisk – på eget initiativ – stoppet med at tage sin astmamedicin, og hun havde ikke i sinde at begynde igen. Denne gang arbejdede vi videre med solar plexus-området og hendes halschakra, og så havde hun behov for at få lys til pineal- og hypofysekirtlen , kort sagt trængte hun til at få kastet lidt lys over sin situation, så hun ikke skulle gå helt i sort.
Der skulle nu gå 5 uger, inden hun skulle komme igen. I mellemtiden kontaktede hendes mor mig. Pigen var dybt ulykkelig og ude af balance. Hun havde det så dårligt i skolen, og havde slet ikke lyst til at gå i klassen længere. Hun græd meget, og det var især galt hen under aften. Hun gav meget kraftigt udtryk for sine følelser og bad om at skifte klasse igen, fordi hun følte, at det var det rigtige for hende, når hun mærkede efter i sit inderste. Denne løsning var skolen og forældrene imidlertid ikke lige indstillet på.
Hun kom igen, og det viste sig, at hun slet ikke havde været i skole, for der var massive problemer. Hun følte sig ikke hørt, og de andre piger fyldte for meget i klassen i forhold til hende. Det arbejdede vi så videre med. Hun fik afbalanceret sin kropspolaritet – plus-minus-balancen i cellerne, og der blev også arbejdet med hendes miltmeridian. Som hjemmearbejde fik hun en sætning, som hun skulle arbejde med den næste måned.
Fjerde gang var også sidste gang, og der var virkelig sket ting og sager. Pigen havde ikke været i skole i 3 uger, og det var endt med, at hun havde skiftet klasse – meget imod skolens ønske, men i fuld overensstemmelse med pigens ønske. Nu havde hun det supergodt. Hun var glad og oplivet, huset var fuld af liv igen, og der var ikke mere gråd tilbage omkring ulvetimen sidst på eftermiddagen. Hun følte sig meget afklaret og stærk. Hun havde mærket helt ind i sig selv og vidste, at det var det rigtige, hun ville, og hun troede på det og holdt ud, selv om hun mødte modstand hos sine omgivelser.
Hun kunne også trække vejret frit og endda tåle røg. Hun havde ingen symptomer tilbage overhovedet, og der var ingen stress tilbage, selv om der den sidste gang havde været 41%. Hendes støtteord fra adfærdsbarometeret var “stolt”, og det var hun i allerhøjeste grad. Hun havde nået sit personlige mål og havde lært at lytte sig selv og sine egne behov.