Klienthistorie
Denne dreng havde tidligere fået nogle afbalanceringer, men hans mor mente, at det var tiden igen, for nu var han blevet storebror, og det kunne mærkes. Han var blevet pirrelig og græd for den mindste ting, der blev sagt til ham, og han blev meget let vred. Han havde det heller ikke nemt i børnehaven,hvor han blev drillet og holdt udenfor. Da forældrene fortalte ham, at han skulle til kinesiolog, syntes han, at det var helt okay.
Målet kom derfor til at hedde: Jeg er fuld af selvtillid, jeg er robust og har styrke til at klare de ting, der kommer. Han havde den fornødne energi til at tage fat på målet, og det udløste 88% negativt emotionelt stress. De følelser, der skulle arbejdes med, handlede om selvtillid. Han følte sig ikke-ønsket, forladt og hysterisk vred, og han ville gerne have selvtillid og være stolt, i eet med og bevidst. Afbalanceringerne denne første gang tog udgangspunkt i rodchakraet, nyremeridianen og hans solar plexus-område. Han havde behov for at få styrket sin appetit, for han var lidt småttærende.
Næste gang var stressprocenten faldet til 55. Der skulle arbejdes videre med de samme følelser, og endnu en gang skulle der arbejdes med hans fordøjelse på flere forskellige områder, bl.a skulle tyndtarmsmeridanen styrkes.
Den tredje gang var det blevet lidt bedre. Han var knap så hidsig, men det gik meget op og ned, og der var stadig problemer i børnehaven. Denne gang skulle hans personlige intelligens styrkes. Den intelligens, som handler om, hvordan man har det med sig selv og i omgangen med andre. Han frygtede at blive afvist, og det var jo netop situationen i børnehaven. Der blev arbejdet med hypothalamus, en kirtel i hjernen, som danner bro mellem centralnervesystemet og hormonsystemet. Der var meget stress på denne kirtel, og der skulle arbejdes med forskellige chakrer for at genoprette balancen. Til sidst blev der arbejdet med nogle af ryghvirvlerne.
Fjerde gang var stressprocenten nede på 17. Det gik meget bedre, og drengen virkede mere glad og i balance med sig selv. Denne gang skulle der arbejdes med nogle andre følelser. Han følte sig truet, betydningsløs og sydende vred, men ville gerne have selvtillid og være tapper, forenet og opmuntrende. Det var endnu en gang problemerne i børnehaven, der var oppe og vende. Han fik afbalanceret sin miltmeridian og energien til sine nyrer, og så var alt okay.
Sidste gang havde han sagt, at det ikke var nødvendigt at komme, men forældrene tog ham alligevel med. Det viste sig, at han havde 0 % negativt emotionelt stress. Ifølge forældrene havde han det også rigtig godt, og det var jo superflot, at drengen selv mærkede det og ovenikøbet gav udtryk for, at det ikke var nødvendigt at komme til kinesiolog, for alt var i orden. Hans støtteord fra Adfærdsbarometeret var stolt, og det kunne ses på hans gang og adfærd, da han forlod klinikken.