Klienthistorie
En pige på 7 år havde gennem længere tid haft problemer med appetitten. Hun var ikke rigtig sulten, og hendes mandler var hævede, og hun hostede en del. Hun havde også tit ondt i maven. Hendes skolegang var helt i orden, og hun var glad for at skole, så det var ikke årsagen til hendes problemer.
Det vigtigste for pigen var, at hendes mandler ikke længere generede hende, så det blev udgangspunktet. Hun fik en afbalancering og skulle komme igen efter 3 uger. Hun havde haft det rigtig godt, og mandlerne havde ikke irriteret hende. Hun var rigtig glad og havde også fået noget appetit igen. Hun havde renset kraftigt ud efter afbalanceringen, og det var jo positivt.
Da pigen kom igen efter den anden afbalancering, gik det stadig fint med hendes hals. Hun havde haft det fint, var glad og fuld af energi. Hun nærmest boblede, fortalte moderen. Hosten var hørt op, og hun var blevet bedre til at sige fra, og hendes næste ønske var nu at være mere modig.
Efter den tredje afbalancering boblede pigen stadig af energi, og det var en ren fornøjelse sammenlignet med tidligere tider. Hun havde ingen problemer med halsen, og appetitten var rigtig god. Hun var også blevet mere selvstændig, og mavesmerterne var nærmest væk.
Da hun havde fået den fjerde afbalancering, var alt i orden, og hun havde 0% stress på sit mål, og hun var blevet en rigtig glad pige.