Kinesiologi som levevej.
At kinesiologien skulle blive min levevej, havde jeg ikke svaret, hvis nogen havde spurgt mig for 20 tyve år siden, for dengang anede jeg ikke, at der var noget, som hed kinesiologi.
Nu udgør kinesiologi en stor del af mit liv, og jeg kan ikke forestille mig, at det kunne være anderledes. Jeg bruger min uddannelse til DK-Kinesiolog hver eneste dag – både i klinikken og i Kinesiologi-Akademiet, og sådan har det været siden 2001, hvor jeg blev færdiguddannet, og siden 2010, hvor Akademiet så dagens lys. Som tidligere lærer faldt det mig helt naturligt at blive instruktør og undervise i kinesiologi.
Faglighed er vigtigt for mig, og derfor er jeg blevet “evighedsstudent” inden for kinesiologi og komplementær behandling. Jeg videreuddanner mig gerne for at kunne tilbyde nye behandlingsmuligheder i klinikken, og jeg videreuddanner mig også gerne for at kunne videregive min viden til kursister i Kinesiologi-Akademiet.
CV:
2021 – VHS (Vibrationel Healing System, Mind body – Acupuncture system) v. David Corby
2020 – REIKI healer v. Stann Vad
2017 – Instruktørkursus Unit 6 v. Glenda Gallman
2016 – RESET 1 og 2 instruktørkursus m. Philip Rafferty
2016 – uddannet til instruktør i Kinergetics UNIT 1 – 5
2015 – afsluttet 3-årig uddannelse i Enhedsterapi
2013 – med i Genvej til sundhed.nu (en sundhedsordning for virksomhedsmedarbejdere)
2012 – påbegyndt 3-årig uddannelse i Enhedsterapi
2005 – underviser i Hjernegymnastik på ACU-Fyn (nu CFU)
2005 – RAB-registreret (RAB = Registreret Alternativ Behandler)
2002 – starter egen klinik
2001 – 2015 – talrige kinesiologikurser (se mere under Min Uddannelse)
2001 – uddannet som DK-Kinesiolog
2001-2002 – ansat Pilehaveskolen, Assens
1982 -2001 – ansat Ryslinge Sogneskole, Ryslinge