Klienthistorie
En 17-årig dreng havde gennem hele sin skolegang haft massive indlæringsproblemer, og han var nu på en efterskole, hvor der blev gjort en ekstra indsats i forhold til hans problemer. Moderen kunne dog godt tænke sig, at han kom til kinesiolog, for det kunne måske løse op for de andre problemer, der fulgte i kølvandet på indlæringsproblemerne.
Derfor kom målet slet ikke til at handle om indlæring, men om accept. Drengen havde aldrig været accepteret, som den han var. Han havde været udsat for mobning i hele sin skoletid og var ofte kommet grædende hjem fra skole. Han havde været undersøgt af talrige eksperter og havde til sidst fået at vide, at han var ordblind og havde en umoden hjernestamme.
Han fik den første afbalancering i starten af sommerferien og kom igen lige inden skolestart. Han havde jo ikke været i skole, men alligevel var han gået i gang med at læse, og han kunne nu læse lette bøger flydende og forstå dem. Det var jo slet ikke med i målet, men det kom altså som en sidegevinst, fordi der blev fjernet nogle blokeringer omkring det at være accepteret. Hans temperament ændrede sig også, og han blev mere glad.
Han begyndte nu på sit andet år på efterskolen, og det gik fint med at komme i gang, ja, han var faktisk glad for at komme tilbage til skolen og lære noget mere. På skolen fik han også et skulderklap – såvel lærere som elever bemærkede, at han var blevet langt mere aktiv, og det bevirkede, at han fik endnu mere lyst til at arbejde.
Da han kom fjerde gang, var hans stressprocent helt nede på 16. Det gik stadig rigtig fint i skolen, og der havde været forældresamtale, hvor lærerne havde oplyst, at de nu havde en meget anderledes elev, og det var alle glade for.
Jeg havde i løbet af arbejdet med denne dreng også lavet en dominanstest. Han havde helt normale dominansforhold og skulle altså sagtens kunne lære, hvilket han jo også var kommet godt i gang med. Men kunne der gøres mere? Jeg foreslog at lave en afbalancering af Corpus Callosum – hjernebjælken, som forbinder de to hjernehalvdele. Den kan sammenlignes med et gammeldags omstillingsbord på en telefoncentral. Den består af 2-300 millioner hvide nervetråde, som skal sende beskeder mellem de to hjernehalvdele. Det er en meget lang afbalancering, og der var masser af stress på hvert eneste trin af denne afbalancering. På det sidste trin testes der tilbage i tid, og årsagsalderen var 7 år – skolestart! Han var meget træt efter denne afbalancering, og da han kom hjem, faldt han i søvn, og senere blev han faktisk syg og fik feber. Måske havde kroppen behov for at rense ud og behov for hvile, så de mange forbindelser kunne få en rolig opstart!
Da han kom igen for at følge op på sit mål, var der sket helt utrolige ting. Han var igen blevet bedre i skolen, og for første gang i sit liv havde han læst i et helt kvarter, og det var mange sider, han havde læst. Det var en meget glad dreng og en meget glad mor, som kunne forlade klinikken. Han havde fået succes med sin læsning, og der er ikke tvivl om, at han vil fortsætte med at læse, for nu har han pludselig set, at han kan, og jo mere han læser, desto bedre bliver han. Det ved han også godt, og han er parat til at kæmpe videre, for han kunne godt tænke sig at få en uddannelse.