Klienthistorie
Vores datter kunne ikke følge med i de boglige fag.
I ca. 1½ år har hun ikke været i stand til at følge med i undervisningen i dansk og matematik. Når hun skulle læse lektier herhjemme, “havde hun enten ikke noget for” , eller også blev hun meget ked af det. Vi brugte ofte 1 time på næsten ingenting. Hun kunne aldrig sidde alene med lektierne. Hun var ikke i stand til at komme i gang.
Hun blev før sommerferien bevilget specialundervisning, og vi forældre skulle være tålmodige, støttende og give hende tid.
Hun er en stille pige, siger ikke meget i klassen. Hun sagde ofte, at hun var den dårligste til at læse, at stave, kunne ikke finde ud af matematik, hun følte sig ikke så god som sine klassekammerater. Heldigvis var der andre ting som f.eks. idræt og dans, som hun var god til.
I sommerferien så vi vores datter som en afslappet pige, der ikke blev mindet om, hvad hun ikke kunnne, idet hun undgik alt, hvad der mindede om skole.
Derfor besluttede jeg, at hun skulle hjælpes på én eller anden måde!
Vi søgte en professionel praktiserende kinesiolog, som bl.a. fortalte, at hun havde problemer med at sende besked mellem de to hjernehalvdele, og at der var stress på øjnenes bevægelser fra side til side, hvilket indebar, at hun ikke ville kunne læse i ret lang tid ad gangen. Det var jo netop tilfældet. Ved hjælp af en afbalancering af kroppen og en hjemmeøvelse er hun nu på rette vej.
Kort tid efter første behandling mærkede vi tydeligt forandring, idet hun nu har lyst til at læse og skrive. Hun sætter sig på sit værelse for at lave matematik – og kan finde ud af det!
Hun har været til 3 behandlinger og er nu fuld af energi til at modtage undervisning. Hun har betydeligt lettere ved at læse og skrive, kan høre, når hun læser forkert og retter sig selv, og bliver aldrig ked af at skulle læse lektier. Matematik, som tidligere var meget svært, går nu som en leg, og det er sjovt, siger hun.
Hun har også fået meget mere selvtillid, og hun er blevet i stand til at sige fra over for os og over for sine kammerater. Hun sniger sig ikke længere langs knagerækkerne , men går midt ude på gangen, og nu kan hun høres ude i skolegården, hvilket ikke tidligere har været tilfældet.