Klienthistorie
En lærer havde problemer med at stave, og det følte hun som et handicap, når hun stod over for en klasse og f.eks. skulle skrive noget op på tavlen. Hun følte også selv, at hun var langsom til at læse og indlære, og når hun skulle planlægge og strukturere et undervisningsforløb, manglede hun den røde tråd, og så mistede hun overblikket. Dette gjorde det ekstra svært at arbejde i teams.
Målet blev, at hun var god til at stave og strukturere et undervisningsforløb. Der var nok at tage fat på. Først og fremmest skulle hun op på den linje, der førte hende til målet. Det drejede sig om at få korrigeret øjnenes bevægelser fra side til side, og så var hun klar til at komme videre. Det drejede sig om noget emotionelt ved hver eneste af de fire afbalanceringer, som hun fik. Allerede den første gang skulle der korrigeres på alderen 7 år – tidspunktet for skolestart, hvor klienten havde følt sig fanget i en fælde, og hun ville gerne more sig i stedet for.
De følgende tre gange blev der arbejdet med såvel Pædagogisk Kinesiologi som med Hjernen, og allerede efter den første gang var der en mærkbar bedring i forhold til målet. Det havde været let at planlægge et undervisningsforløb, og de følgende gange var der også positive tilbagemeldinger i forhold til målet. Det blev lettere at stave og strukturere.
Der fulgte dog også nogle bivirkninger med i form af diarre og hovedpine og smerter i lænden, og der opstod et dilemma for klienten, for i takt med at hun fik lettere og lettere ved at klare skoledagen i forhold til sit mål, så mærkede hun også en stadig større tvivl på, om hun fortsat skulle være lærer, og at det nok var den tvivl, der havde givet sig til kende i form af diarre og hovedpine og andre skavanker. Afbalanceringerne havde altså virket dobbelt. Hun havde nået sit mål, og hun havde fået overskud til at tænke over sin situation, og hun havde fået så meget selvtillid og var blevet så selvsikker, at hun også var i stand til at træffe det for hende rigtige valg, og det ord fra Adfærdsbarometeret, som hun fik med sig til sidst, var ordet “stolt”, og sammen med det ord hører ordet “bevidst” og “i eet med”, og det var lige nøjagtig, det hun var.